Grundlag

Forening for Spiseforstyrrelse og Selvskade – https://spiseforstyrrelse.dk/ – danner grundlag for de kommende tre poster.

Hvorfor denne forening?

I efteråret 2022 blev jeg inviteret til at blive frivillig i “Foreningen Spiseforstyrrelse og Selvskade”; det var en mail delt på SIF’s studienet, der fik min interesse, for jeg ville rigtig gerne arbejde lidt mere med terapi, og da min klienttilgang ikke gav mig tilstrækkelig med muligheder herfor, så kunne noget frivilligt arbejde være en mulighed.

Jeg havde tidligere rakt en hånd ud til et par foreninger, men de afslog pænt med den begrundelse, at de kun gjorde brug af færdiguddannede terapeuter, så da denne poppede op OG samtidig slog sig op på at være narrativt funderet, lød det som en spændende mulighed. Jeg startede i oktober måned 2022 uden ret meget viden om hverken spiseforstyrrelser eller selvskade, men med lysten til at lære.

Jeg er uden tvivl den ældste frivillige og den eneste mand i Aarhus p.t. Jeg er muligvis også en af de bedst uddannede indenfor den narrative tradition.

Her i oktober 2023 blev jeg blevet tilbudt rollen som gruppeleder for en samtalegruppe i foreningen. Det er en samtalegruppe for BED-ramte, hvilket bliver virkelig spændende, da BED jo er det nyeste skud på stammen af ‘officielle’ spiseforstyrrelser. BED adskiller sig fra både Anoreksi og Bulimi ved ikke at have en kompenserende adfærd i forbindelse med de hyppige overspisninger, og så siger en nylig undersøgelse, at mængden af ramte er betydeligt større end ramte af Anoreksi/Bulimi tilsammen, både fordi den rammer betydeligt flere mænd end de andre to, men også fordi den spænder meget bredere aldersmæssigt.

Spiseforstyrrelse og selvskade

Som altid, når jeg finder interesse for et nyt emne, så læser jeg en masse om emnet, hvilket også har været tilfældet her, for jeg havde ingen forudgående viden om hverken spiseforstyrrelser eller selvskade – det har heldigvis aldrig været et punkt i mit liv (eller min datters).

Igennem efterår 2022 og forår 2023 bliver det tydeligt for mig, hvor invaliderende det er for et menneske at blive ramt af en spiseforstyrrelse. Jeg læste en del litteratur om emnet og så havde jeg en lang række samtaler med ramte, pårørende og søskende igennem disse måneder og stille og roligt gik det op for mig, hvor voldsomt en spiseforstyrrelse rammer en familie, ikke kun den enkelte, men alle omkring denne, og ligeledes gik det også op for mig, at en spiseforstyrrelse er ‘misbrug’ på samme måde som alkohol og cigaretter opleves, men hvor kroppen ikke behøver hverken alkohol eller nikotin for at overleve, så behøver den mad, og deri ligger hele problematikken, for det er ikke et misbrug man kan lære at undgå; det er et misbrug man behøver at lære at leve med.

Det samme kan vel siges at gælde for en selvskadende adfærd; den optræder oftest i ensomhed og kræver ingen specielle værktøjer eller redskaber, men grundlaget for affæren er altid ved hånden, og derfor er den svær at undgå.

Oprindelse og betydning (Etymologi)

Anorexia nervosa betyder oprindeligt ‘fravær af sult’ (anoreksi) og betegner således en behovsløs tilstand, men folk med anoreksi er ofte meget sultne og afstår udelukkende af viljemæssige grunde til ikke at spise. Navnet på lidelsen kommer altså ud fra en ydre iagttagende adfærd.

Bulimia nervosa betyder ‘oksehunger’ med den dobbeltbetydning at have sult som en okse, eller at have en sult stor nok til at kunne fortære en okse, men folk med bulimi er ikke nødvendigvis specielt sultne; igen her stammer navnet fra en ydre iagttagende adfærd, da bulimikere i perioder kan sætte store mængder mad til livs.

Tvangsoverspisning – også kaldet Binge Eating Disorder eller blot BED – er en alvorlig psykisk lidelse, hvor den berørte oplever episoder med tvangsmæssige overspisninger efterfulgt af følelser af skam, skyld og væmmelse. Personer med tvangsoverspisning er ofte karakteriseret ved at have mange negative tanker, lavt selvværd samt en følelse af at være forkert.

Megareksi er en spiseforstyrrelse, der særligt rammer mænd og sjældent kvinder. Mennesker, der lider af megareksi oplever, at deres krop er for tynd, for let og ikke muskuløs nok. For at blive større og mere muskuløse styrketræner de i timevis hver dag og følger særlige fedtfrie og proteinrige diæter.

Mennesker med ortoreksi har et overdrevent sundhedsfokus og følger strikse kostregler for at optimere deres helbred. I dag er ortoreksi er ikke en selvstændig diagnose, og ingen danskere er officielt diagnosticeret med ortoreksi. Det anslås, at cirka 2 % af danskerne mellem 15 og 74 år har symptomer på ortoreksi, hvilket svarer til cirka 87.000 personer.

Hverken spiseforstyrrelse eller selvskade er nye fænomener, selvom den moderne tilgang til sociale medier og hele verden med alle dens meninger (diskurser) så tæt på til enhver tid virkelig er frugtbar muld for enhver ung, så findes der masser af eksempler på unge piger (og drenge) der, plaget af tidligere tiders hårde opdragelse og tiders ugunst, på samme måde fandt måder at kontrollere spisning (eller smerte) i et ellers ukontrollerbart liv, der ofte blev håndteret af andre familiemedlemmer.

En mestringsstategi

‘En måde at mestre livet på’ – sådan omtales en spiseforstyrrelse ofte, og ofte kan grundlaget for en sådan også føres tilbage til en oprindelse, hvor livet omkring den ramte på en eller anden måde var kaotisk eller udenfor dennes kontrol – spiseforstyrrelsen var så løsningen på dette, ikke problemet, men løsningen.

“Hvis jeg ikke kan kontrollere resten af mit liv, kan jeg i hvert fald kontrollere, hvad jeg spiser”

En spiseforstyrrelse er aldrig problemet – det er altid en løsning på et problem; desværre ofte en problematisk een af slagsen.

Læs mere i Tanker om spiseforstyrrelse #2