Jeg faldt lige over en artikel i dag omkring hvor lang tid ’sex’ gennemsnitligt varer, og selvfølgelig fangede den min nysgerrighed – både fordi jeg altid vil være interesseret i, hvordan forfatteren har tænkt sig at definere begrebet ’sex’ i det hele taget, men også fordi jeg godt kunne tænke mig at finde ud af, hvilken betydning forfatteren ligger i selve tidsbegrebet.
Kilde: [Læs artiklen her]
’Sex’
Hvad er sex i det hele taget? Hvis jeg spørger 10 forskellige mennesker får jeg måske helt op til 10 forskellige definitioner, der nok på en eller anden måde minder om hinanden, men som alle også kan variere lige fra penetration (vaginal eller anal) til det indledende kys. Det er et stort spring, og hvad man vælger at omfatte af sin definition af ’sex’ beror på den enkelte – i hvert fald er det altid noget jeg spørger ind til i mine konsultationer og noget jeg altid vil være nysgerrig på, og når jeg så falder over sådan en undersøgelse her, vil jeg være enormt nysgerrig.
Hvad er sex for mig? Ja, hvad er egentlig ’sex’ for mig? Jeg bruger altid ordet ’elskov’ eller ’at elske’ i stedet, men det er mere udfra den betydning som jeg lægger i ordene, men hvad er egentlig sex? Betydningen for ’elskov’ er meget mere dækkende og kan omfatte alt lige fra kysset i nakken, der naturligt opstår i krammet bagfra og som ikke behøver at udvikle sig til andet end det, til penetration og en masse rullen rundt – følelsen og den betydning som handlingen skaber i mig (eller i os begge) er ’elskov’ for mig, men jeg vil nok ikke kalde det for ’sex’ (altså kysset i nakken) – det vil virke underligt.
Hmmmm…. er onani sex? At sexe med sig selv? I så fald har sex ikke noget med penetration explicit at gøre. ”Jeg onanerer” = ”Jeg har sex med mig selv”? I så fald må gensidig onani imellem to eller flere jo også være sex, men hvornår bliver det til sex? Hvornår skifter det fra at være kærtegn og kys til at være sex? Er det inddragelse af kønsdelene? Hvis en kvinde tager min pegefinger i munden og begynder at sutte på den, vil det helt klart skabe noget i mig, der indbefatter ordet ’sex’, en lystfølelse, ophidselse, men ”at sutte” kan ikke være ’sex’, fordi hun også vil kunne sutte på min albue og det vil nok mere være lidt underligt; til gengæld vil det være mindre underligt og mere ovre i sex-kategorien, hvis hun tager min lingam i munder og sutter på den, så også her er kønsdelene en bestemmende faktor.
Måske er ’sex’ i realiteten en total subtil betegnelse, som ingen af os egentlig helt kan definere rammefast, men mere bare stiltiende enes om ’er’?
Spørgsmålet: ”Har vi sex nu?”, vil i hvert fald med sikkerhed resultere i, at det ikke er tilfældet mere
I denne undersøgelse havde man kogt det ind til vaginal penetration, og havde i den forbindelse bedt 500 mennesker fra hele verden om at starte stopuret ved første indtrængen og stoppe det igen ved udløsning og/eller orgasme – what ever comes first ?
Resultaterne spændte fra 33 sekunder til 44 minutter; gennemsnittet på 5,4 minutter.
Min første tanke her er: Hvad kan det overhovedet bruges til?
Tiden
Hvordan kan det overhovedet spille nogen rolle, tænker jeg? For hvem kan det betyde noget, at det gennemsnitlige samleje varer 5,4 minutter? Eller 44 minutter? Eller 33 sekunder?
Måske er netop dette baggrunden for nogle af de seksuelle dysfunktioner, som vi møder alle steder i dag; at ’sex’ netop vurderes ud fra en forventning om at ’skulle være noget’ – et ’noget’ som ingen helt rigtigt formår at sætte ord på, langt mere at enes om, men som alle ønsker at have!
Vi skal have noget ud af sex – hvor mange steder kan dette ikke læses? Hvor mange steder er dette ikke årsagen til at elske, at ’have sex’?
Vi skal have noget ud af det, men betyder det ikke implicit, at vi bliver nødt til at se os selv som værende distanceret i forhold til det ’noget’ som vi ønske at få noget ud af, for hvis jeg er i det jeg mærker, hvordan kan jeg så få noget ud af det?? Hvis jeg har en forventning om ’noget’ i det jeg bevæger mig i, vil jeg så ikke være blind for alt andet? Hvis jeg kun har en hammer, så vil alt ligne søm – hvis jeg kun tænker på et penetrere, så vil alt ligne en …..??? I ønsket opm at få noget ud af sex, bliver jeg nødt til at stille mig udenfor – og så kan et tidsaspekt måske give mening, for hvor længe skal jeg stå derude og måske endda kede mig lidt? Hvis der i stedet blot sexes (altså forandrer ordet fra ”at have” til ”at være”) og penetrationen blot er en del af det hele, noget der opleves for at så ikke at opleves? Hvis tiden skiftes ud med tilstedeværelse, hvis penetrationen skiftes ud med lyst og bevægelse, så giver det ingen mening af snakke om 33 sekunder, 44 minutter eller 5,4 minutter i gennemsnit, for måske er 33 sekunder rigeligt…eller måske sexes der i 44 minutter ….eller i 120 minutter, måske endda uden udløsning eller orgasme.
For hvem spiller de 5.4 minutter en rolle?
For mig, som sexolog, spiller det en rolle, for undersøgelsen peger på et fokus i stedet for en opmærksomhed, og det vil jeg gerne være med til at forandre.
For mig, som privatperson, spiller det ingen rolle. Jeg er komplet ligeglad og sexer bare i det omfang jeg kan og kigger aldrig på klokken.
Hvis jeg holder vejret, kan 33 sekunder føles overkommeligt, lige tilpas lang tid nok til, at det føles rart at trække vejret igen. 5,4 minutter vil slå de fleste ihjel under vand.
Sikke en forskel. Længe leve Einstein og relativitetsteorien.
Mærkelig undersøgelse, med en mærkelig titel. De har ikke undersøgt hvor langt tid der bliver brugt før penetration. Det tror jeg ville interessere ret mange, specielt kvinder 🙂 At definere sex som startende med penetration viser meget tydeligt at det er en mandlig hjerne der har udtænkt det? Den der har udtænkt det har i hvert fald tænkt noget i stil med – hvad er det vigtigste i sex? Det må være penetrationen, og ergo undersøger vi det. Gaaaaab, hold op vedkommende har afsløret sig selv som en der INTET aner om sex, og hvad der er vigtigt for et godt elskovsliv? Hvor har du set den undersøgelse? For så ville jeg da gerne kommentere det samme det sted?