Jeg snakkede med ”N”, en skøn kvinde på alle måder, fornyeligt omkring kropsbehåring; et emne der har optaget mig længe og som jeg har skrevet om tidligere, flere gang vist nok endda. Det er så spændende et emne, der virkelig kan dele vandene. Nogle finder kropbehåring vederstyggeligt (det er nu engang et alt for lidt brugt ord) og andre (som jeg) oplever en anden verden i mødet med kropsbehåring.

Egentlig snakkede vi om dufte; kropsbehåring blev blot naturligt inddraget i snakken, baseret på mine observationer fra Jomsborg, hvor jeg til min glæde har registreret, at flere og flere kvinder bevæger sig væk fra den hidtidige norm vedr. det fuldstændige glatte look overalt, og nu viser sig med både behåring omkring Yoni, under armene og sågar på benene – uden at dette på nogen måde (i min verden) virker maskulint eller ufeminint.

Nå, men egentlig gik snakken på dufte ? Jeg finder mig selv draget imod behåringen, kan jeg mærke, men den må vente, for nu skal det handle om dufte.

Kropsdufte er skønne, og de kan forskrække tilsvarende. Uanset hvad, så er det dem der virker i det skjulte, når vi mødes og tiltrækkes eller frastødes af hinanden – eller det hævdes i hvert fald af nogen, der mener at vide noget om den sag, og jeg kan jo så vælge at tro på det eller noget andet. Jeg vælger at tro på det.

Undersøgelser har vist, at hvis en kvinde ”dupper” sig ganske let med egne safter i tiden omkring ægløsningen, måske på halsen, måske bag ørene, så har det en særdeles positiv virkning på mændene omkring hende og ikke mindst i relation til hendes tiltrækning på dem, på os, på hannerne. Vi reagerer på hende på en anden måde og uden at vide hvorfor. Det er da altså fantastisk spændende, og egentlig udfordrer det vel på mange måder også det moderne samfunds forskrækkelse overfor ”naturlige dufte”.

Citat: …Napoleon af Frankrig skulle efter sigende engang have sendt følgende besked til Josephine: Jeg kommer hjem i morgen. Lad være med at vaske dig”…. Citat slut.

En lidt anden tilgang end den vi mødes med i det moderne liv vi lever, hvor vi ihærdigt vasker alle personlige indikationer af os med alle mulige skadelige stoffer, og derved (evolutionært) gør os selv usynlige for det køn vi ønsker at tiltrække, og derfor må tillægge synssansen des mere betydning, hvilket nok sjældent kan gøre det alene.

Måske vi bør være lidt mindre svedforskrækkede, for i sveden findes jo feromonerne og disse leder os i den rigtige retning, og ofte i en anden end synssansen, og hvad der for den ene virker som ubehagelig svedlugt, kan for en anden virke tiltrækkende.

Blot en tanke.

En anden undersøgelse har kigget lidt på kvindens duft i forbindelse med indtagelse af p-piller, og ikke mindst kvindernes opfattelse af, hvilke dufte der tiltrækker og frastøder (fra hannerne), når der indtages p-piller og når der ikke indtages p-piller – og det er faktisk lidt foruroligende læsning (igen, hvis man vælger at tro på det).

Jeg mener, jeg læste om dette i ”Sex at Dawn”, men jeg er ikke helt sikker.

Der postuleres i nævnte undersøgelse, at ved at undertrykke menstruationen hormonelt, som jo er p-pillers formål, så forandres kvindens egen duft OG hendes egne præferencer i forhold til, hvilke dufte hun tiltrækkes af, hvilket jo alt sammen er tiptop så længe hun forbliver på p-pillerne, men hvornår er det disse lægges på hylden? Når en familieforøgelse påtænkes med den mand, som hun vælger at skabe grundlaget for familien med. (Det er nok trods alt sjældent, at der er tale om flere mænd i forbindelse med selve ønsket om befrugtning, selvom det evolutionært jo sagtens kunne være en naturlig tilgang)

Når hormontilførslen stopper, sker der en række forandringer i kvinden. Den åbenlyse er, at hun nu igen kan blive gravid, men der sker (ifølge undersøgelsen) også det, at hendes egen duft og hendes foretrukne duftpræferencer ændrer sig, således at det der før tiltrak, nu kan risikere at frastøde – og det kan selvfølgelig gå begge veje hos både manden og kvinden. En forandring kan ske, og ingen forstår umiddelbart, hvad pokker der skete og hvorfor, men noget er sket og ingen har lyst til hinanden mere, men nu har man pludselig et barn. Jøsses.

Umiddelbart vælger jeg at tro på dette, idet det giver rigtig god mening (for mig). Endvidere kan det også forklare nogle af de besynderligheder, der kan opstå imellem to (eller flere) mennesker, der er tætte på hinanden. Mennesker der før kunne ligge helt tæt og bare nyde hinanden, kan nu pludselig opleve at have svært ved den andens duft (eller lugt). Skylden lægges på mange ting, men sjældent på en hormonel forandring, hvilket meget vel kan være årsagen.

Gad vide om der kan ske en positiv forandring imellem disse personer, hvis kvinden igen begynder på pillerne? Det ved jeg faktisk ikke om undersøgelsen siger noget om, men tanken er da interessant, og måske noget parterapeuter kunne skæve til, hvis ikke allerede de gør det 🙂 )

En negativ registrering af en førhen ikke-defineret duft kan sikkert også bero på forandrede følelser, det er i hvert fald min egen teori, baseret på egne erfaringer; at hvis mine følelser eller min lyst til en kvinde ændrer sig, i den ene eller den anden retning, så ændres min perception af hendes dufte sig tilsvarende positivt eller negativt. Det er fuldstændig udokumenteret, blot en erfaring jeg har gjort mig, og som jeg reagerer på, og som ikke kan tillægges indtagelse af p-piller, idet det er mange år siden jeg har været involveret med én, der indtog sådanne hormoner.

Hmmmm…..dufte er efter min mening skønne, både de bevidst og de ubevidst registrerede. Jeg kan ”svømme” helt væk i en kvindes duft, både en naturlig og en påført. Den påførte vil jo have blandet sig med den naturlige og derved skabt en ny udgave af sig selv. Deri ligger fornemmelsen af, at ”fylde sig med den anden”. Jeg er ligeledes opmærksom på, hvis noget i en kvindes duft frastøder mig, for det kan være et signal til mig om, at jeg måske er i gang med at undertrykke noget i mig selv. Måske. Måske ikke. Alt efter hvad jeg vælger at tro.