Ingen tvivl om, at jeg på ingen måde er tilhænger af reklamer. Egentlig har jeg principielt ikke noget imod reklamer som begreb, og en sjælden gang imellem byder en reklame dog også på en vis værdi, en vis dybde og endog konsistens, men det hører så absolut til sjældenhederne efter min mening, og jeg forundres i dén grad over, hvem der kan acceptere den omgang letkøbt juks, som vi som seere bliver præsenteret for. Én ting er, at nogle talentløse reklamefolk bliver hyret til en opgave og kommer op med en lige så talentløs ide…men at nogen så kigger på denne idé og tænker: Jamen, en talende sok er da en fremragende idé til noget med “millionchancen” – nej, hvor er det sjovt, og nyskabende. Huhej, hvor vi morer os og sikke noget spas….
En talende sok – tænker du også “Klasselotteriet” nu? I så fald har reklamen virket rent marketingsmæssigt, men får det dig til at overveje at spille med??? Jeg kan ikke lade være med at forundres over forløbet. Nogen inde på “Klasselotteriet” har tænkt, at der skulle gøres et eller andet for at rette fokus på netop deres produkt. De tænker “Reklame”. De googler lidt og finder frem til et firma, der virker til at vide hvad de gør. Der arrangeres et møde, aftales nogle retningslinjer, og så går nogen hjem og andre bliver på job og lægger hovedet i blød – måske drikker vedkommende sig fuld og får en hjerneblødning, ryger lidt hash og spiser en svamp, for derved at blive teleporteret tilbage til midten af ’70’erne, til sidste nye udgave af “Kik-kassen”, hvor Hans-Henrik Ley netop trækker den brune økologiske sok over højre hånd og på bedste børnetime-vis, simulere at sokken Gregers får liv…..hvorefter den geniale reklamemand vågner op med et højlydt “Heureka” og kort efter præsenterer ideen for ledelsen….og herefter mister jeg overblikket, for hvordan formår denne komplet idiotiske ide at komme videre herfra?
Hvorfor uddeles der ikke kindheste og olferter i stor stil den den formastelige? Hvorfor finder han ikke sig selv stående på gaden, arbejdsløs og med et fodformet Ecco-aftryk bagi efter sådan et kampagneforslag? Hvordan har ideen fundet vej til “Klasselotteriets” ledelse og hvordan i alverden har folkene derinde – hos “Klasselotteriet” dog accepteret ideen? Jeg har såre svært ved at forstille mig, at en række seriøse medarbejdere fra “Marketing” sidde, med hovedet let på skrå, og nikke anerkendende, når fjolset fra før trækker sokken af hør frem fra den sorte mappe og præsentere ideen. Nogen bør have tænkt “Vinterby Øster” og “Trille” ved synet af denne sok og som en logisk konsekvens “NEJ”….men åbenbart har alle nikket tilkendegivende og alle har været enige om, at det var da en fremragende ide….og det kan jeg virkelig forundres over.
I samme boldgade (og I guder, hvor er der mange af samme slags i samme boldgade) oplevede jeg to lige efter hinanden i går aftes. Først den tæer-krummende “L’easy”-reklame og så den om Brobizz’en.
L’easy – behøver jeg at sige mere. “Luffe og Sjanne”….Rune Tolsgaard, som jo var ganske fornøjelig som en del af “Drengene fra Angora” fik lige ødelagt sin “karriere” og gode ry og rygte på den konto….eller måske var der ikke nogen karriere, og derfor lavvande i økonomien. Så har folkene bag L´easy kontaktet ham. – Hey, du er sådan en sjow Linje-3-agtig fyr. Vil du ikke være med i vores nyeste – og RIGTIG sjove – reklamefremstød???? Og så har Rune tænkt (forhåbentlig): “- Sikke noget bras, men jeg gør det alligevel”, eller også har han tænkt (mere sandsynligt eftersom han vælger at fortsætte i den uendelige): “- Aj, hvor er ham Luffe altså bare en tosset fyr, og sikke nogle sjove replikker”.
Den reklame-serie har i min verden aldrig været andet end irriterende, og jeg forundres, når jeg i biografen sidder ved siden af én der griner lidt, når sidste nye tiltag lanceres – “Nu med en gris der prutter”….aj…hvor får de det fra, hold lige mine hænder, så jeg ikke klasker mine lår blodige af latter, for det er da genialt, det der!!!
Jeg ved godt, at “Reklame” ikke går så meget på indhold mere, som blot at få plantet et “Brand” i knolden på alle de sagesløse mennesker, der er så uheldige at bevidne frugten af nogle forvildedes leg – og ALLE i Dannevang kender nu til L´easy og Peter….uden undtagelse, hvilket sikkert er grunden til, at vi til stadighed oplever flere og flere pinagtigheder reklamemæssigt fra denne kant, men mærk jer mine ord….(og nu bliver det farligt 🙂 ), sådanne reklamer kan også have fuldstændig modsat effekt på mange, der af samme grund bevidst fravælger netop L´easy på grund af disse tomhjernede reklamer, for L´easy er nu uløseligt bundet sammen med “Luffe og Sjanne”…og hver gang man kigger på sit nye meget-dyrere-end-hvis-jeg-havde-købt-det-andre-steder TV, så tænker med uværgeligt på Rune Tolsgaard i rollen som Luffe…og det ville kunne holde mig vågen om natten…. :)….og i hvert fald ville jeg aldrig indrømme, at jeg havde købt/lejet/leaset/ladet mig tage ved næsen af L´easy.
…og så det sørgelige i at se den store og skønne Rasmus Bjerg forfalder til plat reklamehumor – nu i selskab med den næste i rækken af gutterne fra “Drengene fra Angora” – det er sørme da godt, at der kun er tre af disse gutter, og den sidste trods alt gør en god figur i “Nephew”, og med stor sandsynlighed ikke vil være at finde i det kommende reklamefremstød fra en sæbefabrikant eller en herreekvipering, der vil til at slå et slag for seler eller galosher. Gudskelov var de kun tre 🙂
“Brobizz” – egentlig har de aldrig rigtig formået at skabe en god reklame, men produktet er vel heller ikke lige det fedeste at reklamere for, tænker jeg….men hvorfor virker det altid som om, at hvis man ikke har nogen ideer, så tænker en eller anden på begrebet “Luffe og Sjanne” – den her platte klovn, der agere rigtig enfoldig, og som også gerne må se ligesom….tøhø…lidt “spøjs” ud, du ved…så’en lidt nørdet, du ved nok, og som bare altid siger de her dumme og sjove ting, og så den kloge, der på bedste “Gokke”-vis kigger opgivende ind i kameraet for ligesom at signalere opgivenhed….nu i egenskab af Rasmus Bjerg….ak og ve….sparetider, ja det skal jeg dælme love for. Hvis selskabet bag “Brobizz” har betalt mere end…tjahhh….minus 200,- kr for det reklamefremstød, så er de blevet taget grundigt ved næsen og bestyrelsen burde gå af.
Og må jeg så ikke lige runde af med Mols-linjen, for de har da om nogen formået at vende en skarp kritisk observation til et fuldstændigt tåbeligt mantra. Jeg tænker her på “Kombardo”, som man ganske enkelt ikke kan komme uden om – hverken på og omkring færgerne, ej heller i reklamerne.
“Kombardo” skabtes jo af Mick Øendahl som en skarp kritik at de små “konger”, disse utålmodige, armviftende, selvlysende-veste-bærende, walkie-talkie-talende, aarhusiansk-lydende ansatte, der leder trafikken ombord på færgerne….denne fabelagtige observans fra Mick Øendahl, der faktisk i min verden var umådelig underholdende fik et reklamefirma så lige vendt rundt…og således at nu står det – om ikke overalt – så OVERALT på færgerne, og de siger det endog efter hver sætning i højtalerne….ja, jeg forundres!!!
Leave A Comment